Pensionister sat af i
indkomstkapløb
Pensionisternes økonomiske muligheder har de seneste
syv år været markant ringere end andre
befolkningsgruppers. Det viser nye tal fra
Finansministeriet. Værst ser det ud for ca. 120.000
enlige pensionister i lejeboliger.
De er meget tæt at have fået et stort rundt nul ud
af det økonomiske opsving fra 1993 til 2000,
hvorimod erhvervsaktive danske familier har set deres
rådighedsbeløb vokse med mellem 15 og 30 procent.
Samtidig er den økonomiske afstand mellem
pensionisterne også vokset.
»Det overrasker os ikke. Det er, hvad vi har sagt
hele tiden, men nu har vi fået tallene på bordet«,
siger økonom Jens Højgaard fra Ældresagen.
Flere penge hos nyslåede pensionister
Tallene viser også, at nyslåede pensionister har højere
rådighedsbeløb, end de, der har levet en
pensionisttilværelse i hele syvårs perioden.
Det skyldes, at de nyslåede pensionister generelt
har flere supplerende pensionsudbetalinger fra ATP,
arbejdsmarkedspensioner mv. end de, der har været
pensionister i syv år.
Netop de enlige pensionister i lejeboliger har
markant lavere ekstraindtægter fra supplerende
pensionsordninger end alle andre. Det er en
udvikling, der bekymrer Ældresagen.
»Vi er ved at få en stor restgruppe på måske op
mod ti procent af pensionisterne, som sakker langt
bagud i forhold til andre pensionister«, siger Jens
Højgaard.
Forskelle vokser
Forskningsprofessor Torben Tranæs fra
Socialforskningsinstituttet siger, at de nye tal
klart tyder på, at ulighederne i pensionistgruppen
allerede er blevet større, og forklaringen er især
de store forskelle i supplerende pensionsudbetalinger.
»Det, vi ser nu, er, at det er pensionisternes
placering på arbejdsmarkedet i de foregående 40 år,
som afgør der økonomiske status. Det tyder på, at
de indkomstmæssige uligheder i arbejdslivet bliver
forstørret i alderdommen«, siger Torben Tranæs.
I princippet skulle den såkaldte satsregulering af
overførselsindkomsterne betyde, at pensionerne følger
udviklingen i lønnen på det private arbejdsmarked
med et par års forsinkelse Men det gør de ikke i
praksis, og det er der flere årsager til, mener Jens
Højgaard.
»Staten tager selv 0,3 procent årligt fra
satsreguleringen af pensionerne til en særlig
statslig økonomisk pulje. Det syner måske ikke så
meget i et enkelt år, men på ti år mangler der
pludselig mange penge i regnskabet«, siger han.
Barberet boligydelse
Der er også skåret i boligydelsen, og kommunerne
har over en årrække barberet 20 procent af de
personlige tillæg, der gives efter behov. Og så
mener Jens Højgaard også, at pensionister med små
indkomster ikke fik så meget ud at skatteomlægningerne
i pinsepakken som andre grupper.
Torben Tranæs tror, at politikerne på et tidspunkt
- måske først om ti år, når udviklingen er endnu
mere synlig - må kigge systemet meget grundigt
igennem.
»Der ligger en meget stor udfordring for
fordelingspolitikken her. Politikerne må tage
stilling til, om de kan leve med, at der bliver
stigende ulighed blandt pensionisterne«, siger
Torben Tranæs.
Regulering af grundbeløb
Han tror personligt, at politikerne kommer til at
regulere på folkepensionens grundbeløb, som alle
pensionister, uanset ekstra indtægter fra private
pensioner, for udbetalt.
»Man kommer nok nødt til kun at give
folkepensionens grundbeløb til dem, der har et
virkeligt behov«, siger Torben Tranæs.
Så langt ønsker Ældresagen ikke at gå.
»Vi mener, at grundbeløbet skal bevares, som det er
i dag, men vi har ikke noget imod, at de supplerende
ydelser gives efter behov«, siger Jens Højgaard.
Overenskomsterne
med øgede bidrag til pensionen, undergraver
folkepensionen. Det er umoralsk at lave
overenskomster på folkepensionisternes regning.
Regeringen overhører igen krav om kompensation for sådanne
aftaler; f.eks. førtidspensionister har jo ikke
mulighed for at optjene en lignende
arbejdsmarkedspension.
Politi-forliget
kostede pensionisterne 2,4 milliarder kroner bl.a. i
efterlevelses-pension. Det burde meldes til Politiet!
Finansministeriet:
Pressemeddelelser:
Vedr.
satsreguleringsprocenten
I
pressen har der de seneste dage været en del omtale af
den retssag, som H.P. Scharla Nielsen har anlagt mod
Skatteministeriet og Socialministeriet. I nogle medier er
skabt det indtryk, at nye forhold er kommet frem.
Siden
sagen først kom frem i 1996, har Finansministeriet
redegjort for dens forskellige sider gennem svar på
talrige spørgsmål fra Folketinget. Finansministeriets
beregning af satsreguleringsprocenten blev i sin helhed
kulegravet af Rigsrevisionen i 1996-7, jf. Statsrevisorernes
beretning om Finansministeriets administration m.v. at
lov om en satsreguleringsprocent
De statistiske metodespørgsmål
(faste vægte m.v.), som der har været særlig opmærksomhed
omkring de seneste dage, vedrører satsreguleringen siden
1996. Opmærksomheden henledes derfor på følgende
Bekendtgørelse 556
blev udarbejdet efter statsrevisorernes anvisninger og
godkendt af Rigsrevisionen, jf. også rigsrevisors
indstilling til statsrevisorerne (vedlagt):
"Finansministeren
har hurtigt efterkommet Rigsrevisionens og
statsrevisorernes bemærkninger vedrørende den konkrete
sag, og jeg finder, at bekendtgørelsen opfylder de
kriterier, som statsrevisorerne har skitseret."
_______________________________
Svar på Finansudvalgets spørgsmål
om satsreguleringsprocenten for 1993/94
Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål 16 (§7 - bilag
71) Spørgsmål 16 Ifølge BT fra den 23.december 1996 hævder
Hans Peter Scharla Nielsen ...
http://www.fm.dk/nyt/prs30020.htm
Regerings-indgreb overfor førtidspensionerne
kommer ikke til at ramme de nuværende 272.000 førtidspensionisters
satser.
Antallet
af bevilligede førtidspensioner pr. år faldt fra godt
30.000 i 1990 til 18.000 i 1998 og anslået 12.000 i 1999.
Fra 1. kvartal 1998 til 1. kvartal
1999 skete der et fald på 39%. I første halvår
1998 fik 9863 mennesker tildelt førtidspension.
I samme periode i år var tallet faldet til 6302.
Faldet skete samtidig med at førtidspensionerne
blev flyttet fra amterne til kommunerne, som
fremtidig hænger på 65% af omkostningerne imod
før 50%. Det gamle system havde som bundscorer
Roskilde Amt, som kun tildelte halvdelen af de
gennemsnitlige førtidspensioner for resten af
landet. Den nye lavscorer er Odense med et fald på
69%. I København er faldet på mere end 50%,
mens Frederiksberg er faldet med en trediedel. De
nye tal må tyde på at tildelingerne af førtidspensionerne
er blevet endnu mere vilkårlige. Er der lavvande
i kommunekassen, er retten til pension noget
illusorisk; resultatet må blive en tilflytning
til rige eller retfærdige kommuner. Det er
rimeligt at antage, at tallene dækker over
skandaløse forhold i kommunerne, hvad tiden nok
skal vise. Otte kommuner giver slet ingen førtidspension
mere.
I Sverige har faldet i førtidspensioner
været ligeså voldsomme; der gives endda præmier
til kommunalansatte, der kan afspore pension-sager
med endeløse rekvireringer af nye
ekspertudtalelser, indtil der fremkommer en ønsket
negativ. Alle udenfor et ilttelt må idag siges
at have en rest-arbejdsevne.
Der skal vist haves et godt
helbred til at føre en pensions-sag idag.
Sagerne hober sig op i landsretten, for det er de
gældende love, der ikke holdes.
Alderdomspuklen truer,
eller gør den?
Hver i arbejde skal i fremtiden
understøtte en pensionist istedet for 1/3 idag.
Det opvejes af en produktivitetsstigning, der
ellers muligvis ville give massearbejdsløshed i
stedet. Det er klart at andelen af arbejdere vil
falde under alle omstændigheder, så hvad hyler
man egentlig op over. Det lyder nærmere som en
øvelse i borgerlig moral-præken, hvor
effektiviteten og udstødningen skal være større,
mens regningen herfor skal spares bort.
Informationssamfundet har alligevel ikke brug for
den "tunge" halvdel af klassen. De skal
dog forsørges ligesom husmødre og gamle før i
tiden, så der er intet underligt i at ikke alle
er i arbejde. Arbejdet som institution er kun 500
år gammel, naturfolk arbejder ikke regelmæssigt.
Ændringer i førtidspension
foreslås af handicappede
Fem handicaporganisationer opfordrer nu
politikerne til at lave en revision af reglerne
om
førtidspension, så handicappede kan få en
indkomst, der minder om en almindelig
lønarbejders.
De fem organisationer har sammen udarbejdet et
debatoplæg, der bl.a. konkluderer, at de
danske regler om førtidspension bringer Danmark
på kant med FNs standardregler om lige
muligheder for handicappede.
De fem organisationer har regnet sig frem til, at
en handicappet vil have en livsindkomst på
mellem fire og seks mio. kr., afhængigt af
hvilken førtidspension vedkommende har fået
tilkendt. Tilsvarende når en murer at tjene ca.
13 mio. kr. i sit arbejdsliv og den
gennemsnitlige
akademiker godt 15 mio. kr.
Ud over den store forskel i den faktiske indkomst
påpeges i debatoplægget også en række
andre forskelle, som de fem organisationer finder
urimelige.
F.eks. vil hovedparten af de handicappede være nødt
til at bruge penge på at købe sig til
ydelser, som de fleste ikke-handicappede kan
klare selv. Bl.a. er det de færreste
handicappede,
som kan male stuer, hænge lamper op, rense afløb,
slå græs o.s.v. Det bør de handicappede
kompenseres for, mener organisationerne.
Endelig peger de fem organisationer også på
forskellen i pensioner for handicappede og
ikke-handicappede.
De fleste i sidstnævnte gruppe sørger i løbet
af et arbejdsliv for opsparing i form af
arbejdsmarkedspensioner og ATP, der kan supplere
folkepensionen.
Ifølge organisationerne har hovedparten af de
handicappede ikke denne mulighed, hvorfor de
også i livet som folkepensionister må klare sig
for en lavere indtægt end ikke-handicappede.
De store forskelle er, ifølge de fem
organisationer, så store, at det bringer Danmark
på kant
med FNs standardregler om lige muligheder for
mennesker med handicap fra 1993.
"Uden en ordentlig livsindkomst kan
handicappede ikke deltage på lige fod med andre
i
dagligdagens aktiviteter. Et menneske med
handicap skal kunne forsørge sig selv og sin
familie og herudover kunne deltage i det sociale,
kulturelle og politiske liv. Der skal også være
plads i budgettet til lidt ekstra, herunder ferie.
Det er der ikke i den sociale førtidspension i
dag," konkluderer de fem organisationer.
For at udjævne forskellene har de fem
organisationer, som er Dansk Handicapforbund,
Gigtforeningen, Landsforeningen af Polio-, Trafik-
og Ulykkesskadede, Muskelsvindfonden
og Spastikerforeningen, udarbejdet forslag til en
revision af reglerne.
Organisationerne vil først og fremmest have beløbet
for personer helt uden erhvervsevne
hævet kraftigt, så det kommer på niveau med
indkomsten for en almindelig LO-arbejder.
Det vil i faktiske tal betyde en stigning i årlig
ydelse på næsten 100.000 kr. om året. Den
højeste førtidspension udgør i dag 124.644 kr.
Dertil kommer handicapkompenserende ydelser
på 22.776 kr. om året. Følges
handicaporganisationernes forslag skal det beløb
hæves til
227.269 kr. om året. Samtidig skal de
handicappede opretholde det kompenserende tillæg
på
omkring 2000 kr. om måneden.
For den gruppe af handicappede som har en delvis
arbejdsevne foreslår organisationerne, at
de skal have ret til dagpenge, indtil de bliver
tilbudt et skåne- eller fleksjob.
I dag udbetales der godt 28 mia. kr. om året i førtidspensioner.
Det tal vil ifølge de fem
organisationer stige med mellem seks og 10 mia.
kr., hvis deres forslag indføres.
"Umiddelbart lyder det voldsomt, men vælger
man at give førtidspensionister en ordentlig
livsindkomst vil det betyde, at flere selv vil være
i stand til at betale for nogle af de særlige
ydelser og tillæg, som mange i dag modtager oven
i deres pension, som f.eks. boligydelse. Det
vil give den økonomiske frihed, som mange førtidspensionister
savner i dag," mener
organisationerne.
*30% af ældre københavnske
mænd drikker mere end 21 genstande om
dagen, mens en trediedel af voksne på de interne
medicinske afdelinger på sygehusenene ligger med
rygerrelaterede sygdomme som rygerlunge eller
lungekræft. Historierne om storrygere, der
bliver gamle, er skrøner: ifølge
forsikringsselskabernes udregninger dør næsten
alle storrygere før de bliver rigtigt
gamle.
NEDSKÆRINGER:
Regerings Julepakke 1998
til pensionister og handicappede:-
 |
Pemsionister
mister op til 4.000 kroner på boligstøtte,
tillæg og medicintillæg.
|
|
Førtidspensionister
under 60 år mister op til 50.000 kr. pr
år, når de bliver 65 og 66 år.
|
|
Nye pensionister
mister en måneds pension.
|
|