BS00005A.gif (2466 bytes)

10 års tilbagebetalings-garantier 1991-2001

200 millioner kroner (heraf alene Service-Ringen 120 mill.) udestående hos

Fona, 2Tal, Tæppeland, Serviceringen, Larsen Rejser

Fona  - Frist fra 7. Oktober til 17. November 2001 - Thorn EMI Financial Services, PostBox  518, 2730 Herlev (nu nedlagt på trods af, at beviserne stadig skal sendes til denne adresse) Thorn EMI er FONA`S moderfirma.  / Isle of Man Assurance Ltd. , Channel Islands.

2Tal - Direktør Mogens Beltler udtaler at 2Tal kun administrerer ordning.

  Beviser sendes til: TVR Handling Aps, Postbox 1500, 2610 Rødovre

Tæppeland, der i 2000- regnskaber udviser nær nul  ifølge Ekstrabladet 8-3-2001

( Buy Back Consortium/ c/o Royal Thrust Bank )

   Beviser sendes til:  Bo-Kredit Aps, Odinsvej 30, 2600  Glostrup

Serviceringen, Hårde hvidevare-kæden - A/S KØKKENMESTER, Smedeland 10, Postbox 1407, 2600 Glostrup  -  Frist fra 1. september til 30. Oktober 2001 - (Buy Back Consortium/ c/o Royal Thrust Bank ) - dir. Børge Søby udtaler til Ekstrabladet/POLITIKEN  at Service-ringen ikke hæfter.

Larsen Rejser / Alle Tiders Rejser har ikke kommenteret iflg. POLITIKEN 28-2.

    Beviser sendes til:  Alle Tiders Rejser, adressen på certifikatet

Fredgaard/Danaktiv opbevarer certifikater; Fredgaard er gået sammen med FONA. Fona-kædens ærkekonkurrent Fredgaard Radio har i ni år opbevaret en beholdning af Fona-kunders tilbagekøbsgarantier.

 

BS00005A.gif (2466 bytes)

 

10 års tilbagebetalings-garantier 1991-2001

200 millioner kroners udestående hos

Fona, 2Tal, Tæppeland, Serviceringen, Larsen Rejser

Således får du dine penge tilbage:-

1. Find frem til garanti-beviserne, for at se, hvornår udbetalingsfristen gælder.

2. Underskriv beviset. Send det sammen med regningen eller notaen som værdi-brev (det koster 49,25 kr. for de første 3.000 kr. samt et tillæg for hver følgende tusinde kr.- de specielle værdi-kuverter koster herudover kr. 21,95 for 3 stk. - disse forsegles på postkontoret med rødt tape). Husk at tage kopier af korespondencen, da det er originalerne, der skal sendes for at få pengene tilbage.

3. Er du flyttet til anden adresse, nævner du det.

4.Ved problemer kan der klages til Forbrugernævnet.

BS00005A.gif (2466 bytes)

Jurist i Forbrugerrådet Mette Frøland opfordrer i Berlingske Tidende i første omgang forbrugerne til at sende en kopi af garanti-certifikatet til ovennævnte administrationsselskaber. "Send en kopi og en forespørgsel om, hvorvidt administationsselskabet er indstillet på at tilbagebetale pengene, hvis de får originalen, og retningslinierne ellers er fulgt. Hvis dette ikke fører til noget, ville jeg møde op i butikken og kræve mine penge. Og husk at tage kopier af alt materialet."

 

Jeg har sendt ovennævnte ordlyd til Service-Ringen og FONA/TE box 518, 2730 Herlev. Sidstnævnte har sendt  følgende svar tilbage den 31.8.2001:-

 

te.jpg (9293 bytes)

 

og senere den 19.10.2001:-

 

tefs.jpg (8186 bytes)

 

 

mens KØKKENMESTEREN svarede som følger den 5.9.:-

 

koe.jpg (8241 bytes)

 

Efter 13.11.2001 modtog jeg følgende 2 papirer fra KOEKKENMESTER A/S:-

tilba.jpg (10090 bytes)

 

 

NB! Service-Ringen har nu udsendt checks til 98% af kunderne fra 1991. Checkkene er dateret 1.3.2002 og der skulle være dækning (nu er de indløste).

Nu mangler vi at høre nærmere fra FONA, der den 13.2.2002 udsendte brev til kunderne om  at væbne sig med tålmod. Forbrugerrådet skrev herefter et brev til FONA, der siden ikke har villet reagere.

BS00005A.gif (2466 bytes)

 

TV2

Garanticertifikater

Hvis du har et 10 år gammelt certifikat liggende fra Serviceringen, Fona, Larsen Rejser, 2Tal eller Tæppeland, så er det ved at være tid til at finde det frem!

Det bedste råd er at læse betingelserne som står på certifikatet grundigt. Underskriv certifikatet og medsend de ønskede papirer. Husk at tage en kopi af alle papirerne inden du sender dem afsted. Kuverten skal sendes til den adresse der står på certifikatet, forretningerne har sørget for, at brevet kommer det rigtige sted hen, selvom de har skiftet adresse siden 1991.

Har du købt dine ting i Serviceringen, får du en bekræftelse når de modtager dit certifikat.

Et godt råd er, at gå ned på posthuset og send dit brev som værdibrev. Derved forsikrer du brevets indhold, hvis det går tabt i posten. Hvis du skulle være så uheldig at få et afslag, så henvend dig først til det handlingfirma som du har sendt dit certifikat til.

Hvis det ikke giver noget resultat så henvend dig i butikken, hvor du har købt varen. Hvis du ikke får noget ud af det så henvend dig til forbrugerinformationen, se mere på www.fi.dk.


Her er adresserne på de steder som i skal sende certifikatet. Men som udgangspunkt er adressen der allerede står på certifikatet den rigtige.

Hvis du købte varen hos Tæppeland:
På dit certificat står der sandsynligvis at det skal sendes til Tjalfesvej 2600 Glostrup. Tæppeland oplyser at lige meget om det sendes til den ene eller den anden adresse, så ender det i hænderne på den rigtige mand.

Bo-Kredit ApS
Odinsvej 30
2600 Glostrup

Hvis du købte varen hos 2Tal:
TVR Handling Aps
Postboks 1500
2610 Rødovre

Hvis du købte varen hos Serviceringen:
Serviceringen forsikrer, at adressen herunder er korrekt. Der er oprettet en servicetelefon som man kan ringe på hvis man er i tvivl om noget, med hensyn til certifikatet. Telefonnummeret er : 70208536

A/S Køkkenmester
Smedeland 10
Postboks 1407
2600 Glostrup

Hvis du købte varen hos Fona:

TE Finansiel Services
Postboks 518
2730 Herlev

Hvis du købte rejsen hos Larsen Rejser:
Send certifikatet til adressen bag på certifikatet. Alletiders Rejser/Apollo, som Larsen Rejser nu er en del af, har en aftale med postvæsenet, som sørger for, at certifikatet kommer det rigtige sted hen.

Rejseadministrationen
Vestergade 50
8000 Århus C

(Ovenforstående råd og adresser er ment som en hjælp til brugerne. TV 2 påtager sig iøvrigt intet ansvar for de bragte oplysninger.)




BS00005A.gif (2466 bytes)

Forbrugerinformationen:-

http://www.fi.dk/

 

Garanticertifikat
Det er ti år siden, butikkerne solgte varer med garanticertifikater. Nu skal pengene rulle den anden vej

I efteråret 1991 kunne danskerne købe varer med garanticertifikater - en ordning, hvor butikken lover at betale varens pris tilbage ti år efter købet. Nu er tiden næsten gået. Forbrugerne kan snart kræve deres penge tilbage.

Butikkerne stiller dog en række betingelser for tilbagebetalingen. Betingelserne varierer fra certifikat til certifikat, men flertallet af certifikaterne giver kun mulighed for at få pengene tilbage i en begrænset periode.

- Betingelserne er urimelige. Butikkerne spekulerer i, at kunderne glemmer deres garanticertifikater. Det er uetisk markedsføring, siger erhvervsjurist Mette Reissmann fra Forbrugerinformationen.

Hvis du får afslag fra administrtionsselskabet om at betale pengene, skal du henvende dig i forretningen, hvor du har købt varen. Nægter de også at udbetale pengene, kan du henvende dig til Forbrugerklagenævnet.

Du kan kontakte Forbrugerklagenævnet på telefon 70 13 13 30 fra mandag til fredag mellem klokken 9 og 12.

Desuden er Forbrugerombudsmanden meget opmærksom på butikkernes behandling af kunder med garanticertifikater, nu når pengene skal rulle den anden vej.

Sådan får du dine penge tilbage
Send garanticertifikatet til den rigtige adresse
Hvis du vil klage

Forbrugerstyrelsen - Amagerfælledvej 56 - 2300 København S - Tlf. 32 66 90 00

BS00005A.gif (2466 bytes)

buyback.jpg (31377 bytes)

FONA annonce 1991:- "Glæd dig - om 10 år får du alle pengene tilbage - uden diskussion"

 

service.jpg (4824 bytes)

ServiceRingens annonce for 10 år siden

 

fra A/S KØKKENMESTER´s hjemmeside 9.sept.2001 (pressemeddelelse):

Velkommen til A/S Køkkenmester´s hjemmeside, på denne side vil vi løbende orientere om relevante forhold i relation til indsendelse og godkendelse af certifikater i forbindelse med den kampagne der kørte for 10 år siden.
...Vi vil løbende opdatere siderne i takt med, at der måtte være nyheder, der er relevante.


ServiceRingen forventer fuld dækning for tilbagebetalingskrav


Forhandlinger med konsortiet bag tilbagebetalingsaftalerne, hvor forsikringsselskabet er gået konkurs, afsluttes sidst i november. Det forventes, at aftalernes betalingsfrist – marts 2002 – kan overholdes.

Der har i de seneste måneder været rejst tvivl om, hvorvidt kunder, der for 10 år siden indgik såkaldte tilbagebetalingsaftaler med ”Buy Back Consortium Trust ”, vil få deres penge tilbage, som beskrevet i aftalerne.

Såvel foreningen ServiceRingen, som de enkelte butiksindehavere har hidtil været afskåret fra at kommentere henvendelser fra kunder, presse og andre vedrørende disse aftaler.

Tilbagebetalingsaftalerne blev indgået mellem kunderne og ”Buy Back Consortium Trust”. Butikkernes rolle var at formidle disse aftaler for Buy Back Consortium. Kunden skulle selv rekvirere garanticertifikatet ved indsendelse af købsnota og ansøgningsformular.

Som en af betingelserne for at få lov til at formidle aftalerne, forpligtede butikkerne sig til ikke på noget tidspunkt at udtale sig, før udløbet af 10 års perioden.

Fristen for indsendelse af tilbagebetalingscertifikaterne er nu udløbet, og tavshedsklausulen er ophævet på en række områder.

ServiceRingen kan nu oplyse følgende:

Samtlige modtagne certifikater vil senest med udgangen af november være registreret, hvorefter de skal godkendes af Buy Back Consortium.
Denne procedure skal være afsluttet i så god tid, at kunderne senest 15. marts 2002 kan modtage pengene fra Buy Back Consortium under forudsætning af, at alle betingelser er opfyldt i forbindelse med indsendelse af certifikatet.
Processen er imidlertid blevet påvirket af, at det forsikringsselskab, som ”Buy Back Consortium ” har forsikret fordringerne i, er gået konkurs.

Foreningen ServiceRingen, hvis medlemsvirksomheder for 10 år siden formidlede tilbagebetalingsaftaler, har følgende orientering om situationen:

” I samme øjeblik vi fik viden om forsikringsselskabets situation, engagerede vi advokater til – på kundernes vegne - at følge situationen tæt”, siger foreningens direktør Torben Mouritsen. ”Vores advokater har haft kontakt med alle involverede parter herhjemme og i Storbritannien og fører nu forhandlinger med Buy Back Consortium - for at sikre, at forsikringsselskabets konkurs ikke kommer kunderne til skade, men at der genetableres den forudsatte fulde dækning for kundernes krav.

Der er en begrundet forventning om, at forhandlingerne fører til, at alle kunder får deres penge, som beskrevet i aftalerne – uanset forsikringsselskabets konkurs.

Vi er ikke i tvivl om, at Buy Back Consortium skal betale kunderne deres penge tilbage, og vi forventer også, at det sker, som beskrevet i aftalerne – inden marts næste år”.

ServiceRingen har sat alle kræfter ind på at sikre kunderne deres tilbagebetalinger, og som sagt er vi overbeviste om, at de forpligtelser Buy Back Consortium Trust har påtaget sig, vil blive indfriet.

Vi beklager den usikkerhed, der er blevet skabt i forbindelse med det konkursramte forsikringsselskab, men ser frem til, at kunne orientere positivt om forhandlingernes afslutning i begyndelsen af december – det vil sige endeligt bekræfte, at kunderne får honoreret deres berettigede krav fuldt ud fra Buy Back Consortium Trust”, slutter Torben Mouritsen.

http://www.koekkenmester.dk/orientering.htm

Annonce fra Service-Ringen 1991:-

servvv.jpg (11749 bytes)

Første stævning mod Service-Ringen!

Advokat Jesper Møller fra Aalborg (Advokatfirmaet Henrik Christensen, Aalborg) varsler en prøvesag mod Service-Ringen, der i øjeblikket "skrubber hænder", ifølge advokaten, der fortsætter "Men det holder ikke. Ingen steder blev jeg eller andre gjort hverken mundtligt eller skriftligt bekendt med, at butikkernes rolle alene skulle været at formidle aftalerne". Adv. Jesper Møller vil have 2.995 kr. tilbage, han betalte 23.Juli 1991 for et Blomberg fryse-/køleskab.

(fra JyllandsPosten den 25.11.2001)

ADVOKATFIRMAET
HENRIK CHRISTENSEN

Algade 31
9000 Aalborg
Tlf. 98 13 33 00
Fax 98 13 34 47
E-mail: [email protected]

service.jpg (4824 bytes)

 

Serviceringen lover at betale


Forbrugere med tilbagekøbsbevis til en af de butikker, der for ti år siden tilhørte Serviceringen kan ånde lettet op. Pengene er fundet.. SE

http://www.netjurist.dk/

http://www.netjurist.dk/nyheder/print.php4?article_id=196

 

 

service.jpg (4824 bytes)

fra A/S Køkkenmester´s hjemmeside:-

A/S Køkkenmester

Velkommen til A/S Køkkenmester´s hjemmeside, på denne side vil vi løbende orientere om relevante forhold i relation til indsendelse og godkendelse af certifikater i forbindelse med den kampagne der kørte for 10 år siden.



98% fik deres krav godkendt – kun 2% blev afvist –


Kun ca 2% af de mere end 20.000 kunder der indsendte krav i forbindelse med deres køb under kampagnen ”køb nu og få alle pengene tilbage om 10 år” får deres krav afvist. Og nogle af dem får en ny chance:

Professor dr. Jur Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet har – som uvildig part – vurderet samtlige afviste krav. Hans opgave var at vurdere om kunderne havde et juridisk krav i forhold til dansk forbrugerlovgivning. i forhold til dansk forbrugerlovgivning. Mads Bryde Andersens konklusion har lagt til grund for den endelige godkendelse af de indkomne krav.

Hovedkonklusionerne i dr. Jur Mads Bryde Andersens rapport er sammenfattet nedenstående:

Betinget afviste krav:

Kunder der :

Ikke har indsendt originalt certifikat
Ikke har indsendt original købsnota
Ikke har indsendt hverken originalt certifikat eller original købsnota
vil i første omgang få afvist deres krav. Dog vil de få deres krav godkendt såfremt de inden 5. april 2002 har indsendt de originale dokumenter til Køkkenmesteren



Afviste krav

Kunder der

Har indsendt før 1. september 2001
Har indsendt efter 31.oktober 2001
Har overdraget – enten ved arv, gave eller skilsmisse – certifikatet til andre
Har indsendt mere en eet certifikat pr. husstand
vil få deres krav ubetinget afvist.




Klik her hvis du ønsker at læse dr. Jur Mads Bryde Andersens rapport
http://www.koekkenmester.dk/Retsvirkninger.htm

 

Aftalerne er omfattet af aftale-loven, der gør flere af betingelserne ugyldige:

 

BS00005A.gif (2466 bytes)

 

Tilbagekøbs-garanti med bagtanker (Tænk+Test nr. 16/2001 - august 2001)

Salget af tv-apparater, køleskabe og tæpper gik ikke så godt for 10 år siden, og nogle detailhandlere fandt derfor på en smart ordning - syntes de selv - hvorefter man lokkede til køb hos netop dem med løfte om at få pengene tilbage 10 år efter.
Har du købt noget på den måde, så se på garanticertifikatet, hvornår udbetalingen finder sted - de fleste certifikater skal indløses i en bestemt periode i september-oktober 2001.

Hvis dit navn ikke står på certifikatet, så skriv hvorfor pengene skal sendes til dig. Underskriv certifikatet, når perioden kommer.

Se på adresselisten, hvilket firma certifikatet skal sendes til. Indsend certifikatet sammen med kvitteringen fra købet - certifikatet skal være i original, kvitteringen må gerne være i kopi. Send brevet anbefalet som værdibrev. Husk at medsende din nye adresse, hvis du er flyttet, siden du købte varen.

Hvis du får problemer med at få pengene tilbage: Klag til Forbrugerklagenævnet.


Adresseliste:

Hvis du købte varen hos Serviceringen:
A/S Køkkenmester Smedeland 10 Postboks 1407 2600 Glostrup
www.koekkenmester.dk

Hvis du købte varen hos Tæppeland:
Bo-Kredit Aps. Odinsvej 30 2600 Glostrup

Hvis du købte varen hos 2Tal:
TVR Handling Aps. Postboks 1500 2610 Rødovre

Hvis du købte varen hos Fona:
TE Finansiel Services Postboks 518 2730 Herlev

Hvis du købte rejsen hos Larsen Rejser:
Send til adressen, som står bag på certifikatet. Alle Tiders Rejser, som Larsen Rejser nu er en del af, har en aftale med postvæsenet, som sørger for, at certifikatet kommer det rigtige sted hen.


Læs hele artiklen hvis du har adgangskoden fra det nyeste nummer af Tænk+Test.



BS00005A.gif (2466 bytes)

 

lars.jpg (9305 bytes)



Alletiders Rejser giver pengene tilbage

Kunder, der i 1991 købte rejser hos Larsen
Rejser med tilbagekøbsgaranti efter 10 år,
skal nok få deres penge tilbage. Larsen
Rejser blev i 1998 købt af Alletiders Rejser,
som oplyser, at der ikke er problemer med
tilbagebetalingsgarantierne.

- Vores kunder har ikke noget at frygte, hvis
de opfylder betingelserne til tilbagebetalingen.
De skal blot have lidt tålmodighed, siger adm.
direktør i Alletiders Rejser, Peter Kisbye.

Det tilbagekøbsfirma, som Larsen Rejser
benyttede sig af, er ikke det samme som
ServiceRingen benyttede. ServiceRingen er
nemlig kommet i problemer med
tilbagebetalingerne, fordi det engelske
forsikringsselskab, der skulle dække
garantierne, er gået konkurs.

/ritzau/


BS00005A.gif (2466 bytes)

JP: Stadig uvist om forbrugere får penge for
tilbagekøbsgarantier

Af BO JØRGENSEN


Det er stadig ganske uvist om forbrugere, der
i sin tid bed på de såkaldte
tilbagekøbs-garantier, får deres penge tilbage.
Meget tyder på, at forbrugerne vil få tilbudt en
del af pengene - men tidligst i marts 2002.

På Service-Ringens pressemøde onsdag
middag stod det klart, at der endnu er lang vej
i mål for de forbrugere, der i begyndelsen af
halvfemserne købte blandt andet hårde
hvidevare på en såkaldt tilbagekøbs-garanti.

Men det britiske firma Minicepal General
Insurance, der stod bag forsikringsdelen i Buy
Back Consortium Trust, gik konkurs i 1998,
og det efterlader kunderne i uvished.

Stadig stort hemmeligheds-kræmmeri

Konceptet indebar en stor mængde
hemmeligheds-kræmmeri. Blandt andet
skulle de tilsluttede butikker skulle skrive
under på en tavshedspligt de kommende 10
år.

Derfor er antallet af tilbagekøbsbeviser stadig hemmeligt, men kravene fra kunderne
menes at løbe op i et stort millionbeløb.

Service-Ringen har i dag allieret sig med advokaterne Kromann Reumert, der i
øjeblikket fører forhandlinger med boet efter det engelske forsikingsselskab
Minicepal General Insurance, der oprindeligt havde forsikring af engelske
kommuner som hovedindtægtskilder.

Herfra lyder meldingen indtil videre, at kreditorerne kan forvente at få udbetalt 40-50
pct. af tilgodehavender, og det er derfor muligt at de danske kunder vil få det
samme tilbud.

Forhandliger skal dog løbe frem til 1. december, hvorefter Service-Ringen vil løfte
endnu en del af det tætte slør.

Lykkes forhandlingerne ikke i London - eller ender forhandlingerne med, at
forbrugerne må nøjes med halvdelen af pengene, forventer Forbrugerrådet en stribe
erstatningskrav mod Service-Ringen, der i 1991 var den butikskæde, der havde
størst succes med tilbagekøbsgarantien.

Blandt de øvrige kæder der markedsførste tilbagekøbs-garantien var
Jensen-Tæppeland, Larsen-Rejser og Fona - der siden er opkøbt af Fredgaard.

 


BS00005A.gif (2466 bytes)



ServiceRingen: »Vi er ikke ansvarlige«

Af Signe Bjerre /Politiken


Da ServiceRingens administrerende direktør Torben Mouritsen onsdag meddelte, at det engelske forsikringsselskab Buy Back Consortium Trust - det selskab som er garant for hvidevarekædens 10 år gamle reklamestunt - er gået konkurs, ville han ikke erkende, at ServiceRingen selv har et ansvar for de såkaldte tilbagekøbsgarantier.

Forbrugerrådet er overbevist om, at kæden skal punge ud, hvis det engelske konkursbo ikke kan betale. Men kunderne kan først få hjælp fra forbrugerorganisationerne, når en kunde har fået et afslag.

Imens fastholder hvidevarekæden, at der er tale om en aftale, kunderne har indgået med et engelsk firma, der hedder Buy Back Consortium Trust.

»Det har aldrig været meningen, at vi skulle betale kunderne deres penge tilbage. Det er en aftale, som kunderne har indgået med Buy Back Consortium Trust ved at sende købsnotaen til det engelske firma«, siger adm. direktør i ServiceRingen, Torben Mouritsen.

Forsikringsselskab konkurs i 1998
Det engelske Buy Back Consortium Trusts forsikringsselskab gik konkurs i 1998. Og det er forsikringsselskabet, der hæfter for tilbagekøbsgarantierne.

ServiceRingen kæmper til det sidste for at undgå selv at komme til at hænge på garantierne. Hvidevarekæden har hyret et af landets største advokatfirmaer til at forhandle med det engelske konkursbo om, at de danske indehavere af tilbagekøbscertifikaterne skal have deres penge tilbage. De forhandlinger forventes afsluttet i løbet af november.

Kunder, der har indsendt deres tilbagekøbscertifikater, får en redegørelse med posten i næste uge, oplyser ServiceRingen.

»Vi kan ikke garantere, at kunderne får deres penge igen. Men vi forventer, at forhandlingerne i London slutter med en meddelelse til kunderne om, at de får dækket deres krav«, siger adm. direktør Torben Mouritsen.

Forbrugerråd: Kæde risikerer at hæfte
Forbrugerrådet skønner, at det hos alle butikskæder, der deltog i den slags tilbagekøbsordninger, drejer sig om garantier til en værdi af 200 millioner kroner.

Der kommer dog ingen penge til kunderne i dette år, hvis de nogensinde får nogen. Tilbagekøbsgarantierne lover kunderne pengene tilbage senest 28 dage efter modtagelse og godkendelse af certifikaterne. Men det engelske firma har betinget sig så lang tid til at godkende certifikaterne, at de danske kunder tidligst kan få pengene midt i marts 2002.

Det springende punkt er, om ServiceRingen selv kan blive hængt op på ansvaret for tilbagekøbsgarantierne. Jurist Mette Frøland fra Forbrugerrådet er ikke i tvivl om, at ServiceRingen kommer til at hæfte for tilbagekøbsbeviserne, hvis de ikke får nogle penge fra det engelske konkursbo.

»Det ser ud som om, at ServiceRingen er klar over, at der er en stor risiko for stå tilbage med ansvaret. De har hyret nogle yderst kompetente advokater, og det tyder på, at de frygter at skulle betale«, siger Mette Frøland til Ritzau.

(7. nov 2001 kl. 16:15)

BS00005A.gif (2466 bytes)




Interview med direktør i ServiceRingen, Torben Mouritsen

I stedet lader han nu kunderne hen i uvished indtil december.

Hvordan kan det være, at I vælger at lade kunderne svæve i usikkerhed indtil december?

»Det gør vi, fordi vi gerne vil melde positivt tilbage til kunderne, at forhandlingerne er afsluttet, og at de dermed kan få deres penge tilbage«.

Hvad vil I så gøre, hvis det viser sig, at forhandlingerne ikke lykkes?

»Det forventer vi, at de gør«.

Og hvad hvis ikke de gør?

»Så melder vi tilbage til kunderne, hvordan vi så vil tackle situationen«.

Hvad vil det helt konkret sige?

»At vi vender nærmere tilbage med, hvad vi gør, hvis forhandlingerne ikke lykkes. Men det forventer jeg bestemt, at de gør«.

Har I overvejet selv at betale kunderne de penge, de har krav på?

»Nej, det har vi ikke. Vi kan selvfølgelig ikke udelukke at forhandlingerne ikke vil lykkes. Og det er da klart, at vi har gjort os nogle overvejelser i den forbindelse. Men som sagt ønsker vi ikke at lufte vores tanker, før forhandlingerne er færdige«.

Vil det sige, at kunderne ikke har nogen reel garanti for at få deres penge tilbage?

»Vi kan ikke garantere 100 pct., at kunderne får deres penge. Men det er vores klare forventning, at forhandlingerne i London slutter med en meddelelse til kunderne om, at de får dækket deres krav«.

(7. nov 2001 kl. 22:30)

BS00005A.gif (2466 bytes)

Tusinder vil kræve millioner tilbage
AF ANNE HEDEGAARD


Lykkes det? Eller var det alligevel for godt til at være sandt. Det spørgsmål vil tusinder af forbrugere i løbet af de næste måneder få svar på.

I 1991 købte de hvidevarer, radioer, tv'er, rejser og tæpper for et beløb, som antages at ligge på 150-200 millioner kroner - men med det særlige løfte, at de om ti år kunne få alle pengene tilbage. Fra i dag kan de første kunder sende deres værdibeviser tilbage til de opsamlingsadresser, der står bag på certifikaterne. Typisk er det et service-firma med en postboks-adresse.

- Vi er begyndt at tro på, at der er liv i den anden ende, siger jurist Anette Høyrup, Forbrugerrådet.

For mens forretningernes mund hidtil har været lukket med syv segl, har en af kæderne, Serviceringen, nu oprettet en hjemmeside www.koekkenmester.dk , hvor man kan finde den adresse, man skal sende sit bevis til og får løfte om yderligere informationer, når der er nogen. Det er et positivt tegn, mener Anette Høyrup.

Man skal sende sit underskrevne bevis til den adresse, der står på certifikatet. Selskaber, der er flyttet i mellemtiden, har med postvæsnet aftalt eftersendelse.

Til gengæld skal man ikke gå i panik med det samme, hvis svaret lader vente på sig.

- Forbrugerne skal overholde fristen for indsendelse, men herefter skal de slå koldt vand i blodet, siger Anette Høyrup.

- Fristerne fordeler sig over de næste måneder, og man kan sagtens forestille sig, at selskaberne samler beviserne sammen og behandler kravene ens. Man skal give det en to-tre måneder, synes jeg. Hører man så ikke noget, skal man forsøge at få pengene udbetalt i forretningen. Får man ikke sine penge, skal man endelig klage til Forbrugerklagenævnet, siger jurist Anette Høyrup.

Ens krav på pengene forældes ikke uden videre, når man har postvæsnets kvittering for, at beviset er sendt af sted - og kopi af papirerne.

Forbrugerinformationens jurist Mette Reissmann har tidligere fastslået, at betingelser om, at beviset ikke må have været foldet eller plettet, ikke bør have noget at sige, så længe teksten er læselig.

Glemt er sparet

Det var Serviceringen, Tæppeland, 2Tal, Fona og Larsen Rejser, der i 1991 tilbød, at man ved at købe varer kunne få pengene igen efter ti år. Forretningerne har tegnet en forsikring, som efter JydskeVestkystens oplysninger kostede dem 15 procent af varens pris. Til gengæld solgte butikkerne voldsomt meget ekstra - uden rabatter. Det udenlandske forsikringsselskab satsede på, at højst en tredjedel ville huske at kræve pengene igen - og pålagde forretningerne at holde lav profil med tilbagebetalingen.

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har allerede fastslået, at han vil tage affære, hvis kunderne ikke får deres penge.


JYDSKE VESTKYSTEN

BS00005A.gif (2466 bytes)



Ekstrabladet- leder


(mandag)
Til lommerne

200 MILLIONER KRONER. Skulle det nu være noget at snakke om? Det var det ikke for ti år siden, da velrenommerede firmaer som FONA, 2tal, Tæppeland, Serviceringen og Larsen Rejser i en lind strøm udstedte guldrandede garantibeviser til kunderne. Betal nu og få hele beløbet tilbage, kære kunde, om ti år. Du skal bare gemme kvitteringen og garantibeviset. Beregningen var den, at om ikke bare 100 år, men kun om 10 år er alting glemt.

IDEEN SVARER til illusionisten og TV-troldmanden Uri Geller, der midt i 1970'erne forbløffede verden ved at få skeer og gafler til at falde sammen, når han gned på dem eller satte gamle ure i gang ved tankens kraft. I 99 pct. af de små hjem skete der ikke en dyt med hverken gamle ure, skeer eller gafler. Men den ene procent, hvor der rent faktisk skete noget, ja, de ringede til TV. Keine hexerei - nur behändichkeit.

MEN, MEN, MEN. Det er alligevel ikke helt så enkelt. Ekstra Bladets Kenan Seeberg og Jeppe Facius har bevist, at danskerne ikke er nær så dumme eller glemsomme, som de forhåbningsfulde beregninger forestillede sig. Langt de fleste er heller ikke døde eller angrebet af tidlig Alzheimers. Kunderne HAR gemt garantibeviserne. De har også gemt kvitteringerne. Og nu vil de have pengene tilbage. Uden diskussion, som de fem flottenheimerfirmaer lovede for ti år siden. Tilbagebetalingen skal starte 1. september. Som familien Galløe fortæller til Ekstra Bladet i dag, skal de have i omegnen af 9000 kr. tilbage fra Serviceringen for et komfur og to støvsugere.

MEN HVAD SKER? Det som skulle være en helt banal ekspeditionssag - uden diskussion - er pludselig fyldt af problemer. Og der er masser af diskussion, men ikke nogen at diskutere med, fordi firmaerne klapper sammen som østers, så snart de hører om garantibeviserne. Hukommelsen svigter. Først og sidst svigter både evnen og viljen til at betale og indfri sine løfter. Nu slår de implicerede syv kors for sig og siger, at tilbagebetalingen ikke har noget med dem at gøre. De har ikke noget ude at svømme. Det var engelske firmaer, der stod for det opfindsomme koncept, og det er dem, skal betale.

PROBLEMET ER bare, at de samme firmaer er som sunket i jorden. Men garantibeviserne blev udleveret af de pågældende forretningskæder. Så der ER noget ude at svømme. Bl.a. troværdigheden og penge i omegnen af 200 millioner kr. Det peger både forbrugerstyrelsen og forbrugerrådet på. Tid til at betale. Nu. Til lommerne.

BS00005A.gif (2466 bytes)

 

Indhentet af fortiden



POLITIKEN 28. Februar 2001


Af Michael Rothenborg. Research: Anne Zacho Søgaard



Danske forbrugere har op mod 200 millioner kroner til gode hos Fona, 2Tal, Tæppeland, Serviceringen og Larsen Rejser. Men det kan blive svært at få pengene - selv om kæderne lovede det i storstilede kampagner for ti år siden. For eksempel kræves det, at garantibeviset ikke er bøjet.


Fakta


Citat, annonce fra Fona:

'Glæd dig - om ti år får du alle pengene tilbage - uden diskussion!'



Sådan får du dine penge tilbage:


Find Garanti-certifikatet frem og se, i hvilken periode pengene kan udbetales.


Underskriv det, og send det sammen med en kopi af regningen eller notaen i et anbefalet brev eller et værdibrev. Hvis du er flyttet til en anden adresse, så gør opmærksom på det.


Er der problemer, så klag til Forbrugerklagenævnet.


De tror nok, at man glemmer det, tænkte Jesper Mayland.
Det var i november 1991. Han sad og undrede sig over Fonas annoncer i avisen, hvor radio-tv-kæden var flinkere end nogensinde: 'Gå i Fona nu og få alle pengene tilbage om ti år'.

Kunderne kunne få et garantibevis, som de skulle gemme til efteråret 2001 - hvor de kunne få pengene tilbage, uanset om de stadig havde produktet eller ej.

Håber på glemsomme kunder
»De spekulerer i danskernes glemsomhed. Men jeg skal sørge for at passe godt på det bevis«, sagde Mayland til sig selv.

Han tog ind til Fona på Strøget i København og købte et Sony stereoanlæg til 7.000 kroner. Da han kom hjem, opdagede han, at garanticertifikatet ikke fulgte med automatisk. Mayland skulle indsende et ansøgningsskema senest 28 dage efter købsdato for at få det tilsendt.

Det var den første af en række betingelser, som butikskæderne med det særprægede tilbud opstillede for deres kunder.

Populære tilbud
Foruden Fona hoppede også konkurrenten 2Tal, Tæppeland, hårde hvidevare-kæden Serviceringen og Larsen Rejser på ideen, der blev en stor salgssucces.

Danskerne strømmede til butikkerne i de tre-fire måneder, tilbuddet kørte, inden Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet stoppede det på grund af de uigennemskuelige betingelser for tilbagebetaling.

Kæderne vil ikke oplyse, hvor meget de i alt solgte for, men ifølge branchekilder drejer det sig om 150- 200 millioner kroner.

Det ville være mange penge at skulle betale tilbage her i efteråret 2001.

En god fidus
Men fidusen for kæderne var, at udenlandske erfaringer og risikoberegninger viste, at det reelle beløb ville blive langt mindre.

Kundernes almindelige glemsomhed, sygdom, dødsfald samt en række usædvanlige strikse krav til håndtering af certifikatet betyder, at det formentlig kun ville være omkring fem procent - og allerhøjst en tredjedel - der ville og kunne kræve pengene tilbage.

Og den risiko overførte Fona og de andre kæder til de britiske forsikringsselskaber bag konceptet, der var samlet i selskabet Buy Back Consortium Trust.

De britiske selskaber kunne bruge indtægterne til spekulation i værdipapirer. Samtidig kunne de på deres skatteregnskab afskrive hele garantisummen som gældforpligtigelser - uanset at det kun ville være et mindretal af de danske forbrugere, der reelt ville få penge tilbage.

Må ikke foldes
Da Jesper Mayland modtog certifikatet, studsede han ligesom andre kunder over de besynderlige klausuler, der fulgte med:

Ikke nok med at man kun kan sende det originale certifikat og en kvittering tilbage i en helt bestemt periode - for Fona-kunders vedkommende mellem 7. oktober og 17. november 2001. Der står også, at certifikatet »må ikke foldes«. Og at »certifikatet kan ikke overdrages, og indløsning kan kun foretages af underskriveren«.

Absurde krav
»Kravene er helt absurde«, mener jurist Mette Frøland fra Forbrugerrådet, der bakkes op af cand.merc.jur. Mette Reissmann fra Forbrugerinformation og specialkonsulent Ulla Brøns Petersen fra Forbrugerombudsmandens sekretariat, Forbrugerstyrelsen.

»At certifikatet ikke må foldes er et urimeligt aftalevilkår - og derfor ugyldigt. Det samme gælder efter alt at dømme kravet om, at det ikke må overdrages. En kreditor - i dette tilfælde forbrugeren, der har penge til gode - kan normalt altid overdrage til en anden kreditor. Og hvis køberen er død, kan hans enke for eksempel godt få pengene«, siger Mette Frøland.

Nogle danskere valgte at lade finansieringsselskaber som Fona- konkurrenten Fredgaards Dan-aktiv opbevare certifikatet. Jesper Mayland lagde sit i pres i en mappe, så det i dag ikke er bøjet. Og han vil også opfylde de andre betingelser.

Fona smækker røret på
Alligevel er han langtfra sikker på at få sine 7.000 kroner tilbage.

Certifikatet skal nemlig ikke indsendes til Fona, men til et af de selskaber, der for ti år siden blev oprettet til at håndtere det specielle tilbud. I dette tilfælde TE Finansiel Services på Postbox 518 i Herlev.

Det firma eksisterer ikke længere, og hos Fona er man i dag knap så flinke, som da salgsgimmicken blev lanceret. Først efter flere opringninger henviste kæden Jesper Mayland til forsikringsselskabet Isle of Man Insurance, der har hovedsæde på de skattebegunstige britiske kanaløer.

»Men marketingchefen smækkede bare røret på, da jeg ringede derover og spurgte om sagen«, fortæller Jesper Mayland, der i dag bor på Vesterbro.

Gå direkte til kæderne
Politiken har også forgæves forsøgt at få udtalelser fra Isle of Man Insurance. Det er heller ikke lykkedes at opspore paraplyselskabet Buy Back Consortium Trust.
Forbrugerorganisationerne mener imidlertid, at alle forbrugere kan gå direkte til de danske kæder for at få pengene tilbage.

»I annoncerne fra Fona og de andre kæder stod det ikke, at tilbagebetalingen skulle ske gennem et britisk selskab. Markedsføringen var et løfte direkte fra dansk butik til dansk kunde. Så Fona, 2tal, Serviceringen, Tæppeland og Larsen Rejser bør betale pengene tilbage - og så selv prøve at skaffe dem igen fra de britiske selskaber«, mener Mette Frøland fra Forbrugerrådet.

Hun opfordrer, ligesom Forbruger-information og Forbrugerstyrelsen, kunder, der til efteråret får problemer med tilbagekøbsgarantier, til at klage til Forbrugerklagenævnet.

Den opfordring vil Jesper Mayland helt sikkert følge. Han overvejer også en politianmeldelse mod Fona.

»Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare betaler. Krumspringene skader dem mere på lang sigt«, siger han og ryster på hovedet over ordlyden i Fonas annonce fra 1991:
'Glæd dig - om ti år får du alle pengene tilbage - uden diskussion!'.

Kæderne vasker hænder
I kampagnen for ti år siden blev der talt med store bogstaver. I dag er Fona, 2Tal, Tæppeland, Serviceringen og Larsen Rejser meget tavse om tilbagekøbsgarantierne. Det skyldes blandt andet, at de danske kæder har udbredt tavshedspligt, ifølge kontrakten med de britiske selskaber bag konceptet. På den måde håbede briterne at begrænse omtalen af fænomenet - og derved begrænse antallet af danskere, der henvender sig for at få pengene tilbage.


Fona:
Vicedirektør Henrik Engel: »Det er ikke os, der skal betale pengene tilbage. Det fremgår af garantibeviset, at kunderne er direkte forsikret hos det britiske forsikringsselskab, og betingelserne på beviset er også en sag for selskabet. Jeg kan ikke oplyse navn eller kontaktperson i selskabet, men mig bekendt fungerer ordningen stadig, og der er tale om et sundt selskab. Så lad os nu vente og se til efteråret, om der reelt er et problem«.

2Tal:
Direktør Mogens Beltler: »Vi administrerer kun, det er de engelske selskaber, der skal betale. Med hensyn til betingelserne for opbevaring, så er det en form for forbrugerbeskyttelse. Hvis et hjørne er bøjet eller man på anden måde ikke opbevarer beviset forsvarligt, risikerer forbrugeren ikke at kunne se, hvad der står på det«.

Tæppeland:
Direktør Bent Henriksen henviser til direktør Kjeld Pedersen i Bo-Kredit, et af de få 'handlingselskaber' i sagen, der stadig eksisterer:
»Vi har ikke kontakt med Buy Back Consortium endnu, men det er jo først til efteråret, at pengene skal betales. Jeg tror, det kommer til at forløbe ganske normalt«.

Serviceringen:
Direktør Børge Søby har ikke været til at træffe, men han har over for Ekstra Bladet erkendt, at der er tale om »en forsikringsbaseret kampagne, der bygger på forventninger om forglemmelse hos danskerne«, og har tilføjet, at Serviceringen i øvrigt ikke hæfter for noget.


Larsen Rejser/Alletiders Rejser:
Direktør Poul Erik Madsen henviser til Lars Larsen og hans tidligere økonomidirektør Hans Henrik Kjølby.
Larsen har ikke været at træffe, og Kjølby henviser tilbage til Poul Erik Madsen.

(28. feb 2001 kl. 12:45)

 

BS00005A.gif (2466 bytes)


Berlingske

den 1. september 2001 kl. 22:30

Sådan får du pengene tilbage




Mange forbrugere henvender sig til Forbrugerrådet og Forbrugerinformationen, fordi den adresse, der står på garanti-certifikatet, øjensynlig ikke eksisterer eller er forældet.

Her er de adresser, du skal sende certifikatet til:

Hvis du købte varen hos Service-Ringen:

A/S Køkkenmester


Smedeland 10

Postboks 1407

2600 Glostrup

Hvis du købte varen hos Tæppeland:

Bo-Kredit Aps.

Odinsvej 30

2600 Glostrup

Hvis du købte varen hos 2Tal:

TVR Handling Aps.

Postboks 1500

2610 Rødovre

Hvis du købte varen hos Fona:

TE Finansiel Services

Postboks 518

2730 Herlev

Hvis du købte rejsen hos Larsen Rejser:

Send til adressen, som står bag på certifikatet.

Alle Tiders Rejser, som Larsen Rejser nu er en del af, har

en aftale med postvæsenet, som sørger for, at certifikatet

kommer det rigtige sted hen.

 

 

 

BS00005A.gif (2466 bytes)

Overskrifter i Jyllandsposten:-

Service-Ringen skjuler bagmændene
Af ANN NISSEN
(Erhverv & Økonomi, 20/08-2001 kl.01:00) Hemmelighedskræmmeri forud for tilbagebetaling af pengene for en opvaskemaskine Kan det lade sig gøre at lukke munden på en dansker, der har 5995 kr. .. Læs artiklen

10 år er gået: 5995 kroner retur, tak!
Af ANN NISSEN
(Erhverv & Økonomi, 14/08-2001 kl.01:00) »Utroligt, men sandt. Alle dine penge retur om 10 år,« stod der i annoncen, som for 10 år siden lokkede Jyllands-Postens journalist til at købe ny opvaskemaskine. .. Læs artiklen

Stormløb fra forbrugere
Af BO JØRGENSEN
(Karriere & Penge, 12/08-2001 kl.01:00) Hvidevare-firma overrumplet af stort antal 10 år gamle tilbagekøbsbeviser. Holder erfaringerne stik, kan en række butikskæder de kommende måneder imødese økonomiske krav fire-fem gange højere, end de havde beregnet i 1991. .. Læs artiklen

Butikskæder tier om 10 års-garanti

(Erhverv & Økonomi, 11/08-2001 kl.01:00) Butikskæderne vil helst ikke tale om det, og brancheorganisationen Dansk Handel & Service heller ikke. .. Læs artiklen

Forbrugere venter i spænding
Af BO JØRGENSEN
(Karriere & Penge, 20/05-2001 kl.01:00) Tusinder af forbrugere ventes om en måned klar med store millionkrav til danske butikker. Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, fem-seks butikskæder og et par engelske forsikringsselskaber venter alle i spænding på, om 100.000 danske forbrugeres hukommelse de kommende måneder er så kort, som nogle økonomer satsede på i 1991. .. Læs artiklen

Tavshed om købsgarantier
Af BO JØRGENSEN og PETER GAMMELBY
(Karriere & Penge, 10/09-2000 kl.01:00) Fona-kædens ærkekonkurrent Fredgaard Radio har i ni år opbevaret en beholdning af Fona-kunders tilbagekøbsgarantier. .. Læs artiklen

 

Jyllandsposten

23:50 15-02-02

Offentliggjort 09.02 2002 22.30
Fona-kunder er utålmodige

Af BO JØRGENSEN


I hundredvis af Fona-kunder venter nu på tredje måned med stigende utålmodighed på at få udbetalt adskillige mio. kr. på deres tilbagekøbsbeviser.

Mens hundredvis af kunder venter stadig mere utålmodigt på at få deres penge, hersker der fortsat larmende tavshed hos Fonas direktion om de tilbagekøbsgarantier, som radio-TV kæden uddelte med rund hånd for 10 år siden.

De mange kunder menes at have et tocifret millionbeløb til gode hos Fona for de stereoanlæg, TV-apparater, videomaskiner og andet udstyr, som de købte i sommeren 1991 hos den landsdækkende radio-TV-kæde med tilbagekøbsgaranti.

Kæden lokkede med, at hvis kunderne i 2001 indsendte de udstedte garanticertifikater, ville de få alle penge retur.


Ingen besked
Men selv om fristen for indsendelse udløb den 17. november i fjor, har kunderne stadig ikke fået besked på, hvornår - eller om - de får deres penge.

Fonas tavshed har nu fået Forbrugerrådet til at rykke for et svar:

»Det er uacceptabelt at holde forbrugerne hen på den måde. Fona bør snarest muligt udbetale pengene, eller i det mindste give besked om, hvornår det sker,« siger cand. jur. Mette Frøland, Forbrugerrådet.

»Jeg føler mig til grin. Det er nu snart tre måneder siden, vi skulle indsende garantierne, og har indtil nu kun fået henholdende svar. Jeg selv har ca. 4000 kr. til gode hos Fona for et stereoanlæg, jeg købte. For mig handler det dog ikke om penge, men om anstændighed,« siger én af kunderne, chefkonsulent Niels Tapdrup.


Aldrig mere!
Direktionen i F Group, som Fona i dag hører under, henholder sig til den tavshedspligt, som Fonas daværende forsikringsselskab, Isle of Man Assurance Limited, dengang betingede sig.

»Du ved jo godt, at jeg ikke kan sige noget,« siger adm. direktør Michael Kjær, F Group.

»Vi har rykket selskabet, og så snart vi har et svar, får kunderne naturligvis besked,« siger Michael Kjær, der på spørgsmålet om, hvornår firmaet igen vil give tilbagekøbsgaranti, svarer: »ALDRIG!«

Han bekræfter dog Jyllands-Postens oplysninger om, at F Group har overladt forhandlingerne med forsikringsselskabet til revisorkoncernen PricewaterhouseCoopers.

Jyllands-Posten har gentagne gange forgæves kontaktet Isle of Man Assurance Limited for at få et svar på, hvornår de danske forbrugere får deres penge. Hver gang har selskabet lovet, at den ansvarlige ville vende tilbage med et svar. Men intet er sket.

F Group er en sammensmeltning af de to radio-TV-kæder Fredgaard Radio og Fona.

De to kæder var før så indædte konkurrenter, at Fredgaard Radio for at drille bl.a. Fona i 1991 annoncerede med, at firmaet ville opbevare bl.a. Fona-kunders tilbagekøbsgarantier i et sikkert pengeskab.


En boomerang
Det løfte har nu virket som en boomerang.

Pengeskabet blev åbnet i foråret 2001, og indholdet blev som lovet sendt ud til bl.a. tidligere Fona-kunder. De har efterfølgende sendt kravene videre til selskabet TE Financial Services, der skal administrere de mange forbrugerkrav mod Fona.

I alt fem danske kæder tilbød forbrugerne tilbagekøbsgarantier i 1991: Tæppeland, 2Tal, Larsen Rejser, ServiceRingen og Fona.

Tæppeland og 2Tal har lovet deres kunder fuld betaling i henholdsvis april og maj. Rejsekoncernen Kuoni Danmark, der siden har opkøbt Larsen Rejser, oplyser, at de første kunder allerede har fået deres penge retur.

Endelig har hårde hvidevarekæden ServiceRingen lovet kunder med gyldige certifikater alle pengene retur den 15. marts.

ServiceRingen, Tæppeland og 2Tal kunne dog først give løfterne efter dramatiske forhandlinger i England.

Det engelske forsikringsselskab MGI, der i 1991 stod bag garantierne til alle tre butikskæder, gik konkurs for tre år siden.

Men i slutningen af 2001 lykkedes det for kæderne at indgå aftaler med strengt hemmelige forretningspartnere, der har garanteret de danske forbrugere alle deres penge.

 

BS00005A.gif (2466 bytes)

Jyllandsposten

120 mio. kroner retur til ServiceRingens kunder

Overskrifter i JP:-
Kunder hos Service-Ringen vil få pengene tilbage (06/12)
Første stævning på vej mod Service-Ringen (24/11)
Forbrugerombudsmand vil støtte sag om hvidevare-fidus (09/11)
Alletiders Rejser giver pengene tilbage (07/11)
Stadig uvist om forbrugere får penge for tilbagekøbsgarantier (07/11)
Service-Ringen udskyder atter svar på ''pengene retur''-kampagne (01/11)
Sidste frist for at indsende certifikater til Service-Ringen (30/10)
Tilbagebetalings-garantien: Brevet kom retur (09/09)
Brevet i postkassen - og hvad så? (03/09)
Udsigt til at få opvaske-penge tilbage (26/08)
Service-Ringen skjuler tilbagekøbs-bagmænd (19/08)
Tilbagekøb: Lang ventetid på at få penge retur (14/08)
Firmaet fundet, men tilbagebetalingen uvis (14/08)
10 år er gået: 5995 kroner retur, tak! (13/08)




Kunder i ServiceRingen, der for 10 år siden købte hårde hvidevarer med tilbagekøbsgaranti i kædens butikker, får nu deres penge tilbage.


90 procent af kunderne fra dengang huskede aftalen og sendte garantibeviserne ind, og heraf blev to procent afvist, fordi de ikke levede op til kravene i tilbagekøbsordningen.

Dermed ryger over 120 mio. kroner retur til kunderne, og de modtager i disse dage en check med posten, oplyser direktør i ServiceRingen Torben Mouritsen.

- Vi er naturligvis meget glade og lettede over, at det nu er lykkedes at få forhandlet kundernes penge på plads. Det har været en frustrerende tid, fordi vi ikke har kunnet udtale os om sagen. Men havde vi gjort det, ville vi have brudt aftalen med vores aftalepartner, og derved ville vi også have afskåret vores kunder fra at få pengene tilbage, siger Torben Mouritzen til Ritzau.

Der har længe været usikkerhed om tilbagebetalingen, fordi det britiske forsikringsselskab bag tilbagekøbsordningen gik konkurs.

Men det er alligevel lykkedes at få udredt kundernes penge via en engelsk aftalepartner, som ServiceRingen har forpligtet sig til ikke at afsløre identiteten af.

Derudover har den danske detailkæde selv måttet spæde et større millionbeløb til - ifølge Ritzaus oplysninger er kædens eget bidrag i omegnen af 20 mio. kroner.

Samtlige forbrugeres krav har været igennem en omfattende godkendelsesprocedure, og i sidste instans har professor ved Københavns Universitet, dr.jur. Mads Bryde Andersen gennemgået alle afslag for at vurdere, om kravene var juridisk holdbare i forhold til dansk lovgivning.

Resultatet var, at to procent af kravene blev afvist.

55 af tilbagekøbsbeviserne blev indsendt enten for tidligt eller for sent, 206 personer havde indsendt mere end et bevis og derved brudt aftalebestemmelsen om, at hver kunde kun måtte købe max. tre varer på ét tilbagekøbsbevis, mens 187 fik afslag, fordi beviset var blevet overdraget til en anden.

En sidste gruppe har ikke indsendt det originale certifikat eller købsnota, og de får nu en ny chance for at finde dem og sende dem frem. Dette skal ske inden 5. april.

Afslag kan desuden indbringes for Forbrugerklagenævnet eller domstolene.

/ritzau/


BS00005A.gif (2466 bytes)

POLITIKEN:-


Millioner tilbage til kunderne


Af Trine Maria Ilsøe


Mellem 50 og 100 millioner kroner bliver i næste uge sendt til dem af Serviceringens kunder, som for mere end ti år siden købte hårde hvidevarer under parolen 'Køb nu og få pengene retur om ti år'. Pengene skulle være betalt af det engelske forsikringsselskab Buy Back Consortium, men eftersom det gik konkurs i 1998, kommer kædens forretninger til at betale en stor del af gildet.

Ekstra


Over 120 mio. kroner i disse dage retur til kunderne, som nu modtager en check med posten, oplyser direktør i ServiceRingen Torben Mouritsen


Først i dag vil den administrerende direktør for Serviceringen, Torben Mouritsen, fortælle offentligheden, præcis hvor meget reklamestuntet har kostet butikskæden, og hvor mange der dengang benyttede sig af tilbuddet. Men tallet forventes at ligge i omegnen af 20.000 kunder.

Forbrugerrådet har flere gange kritiseret Serviceringen for ikke at påtage sig det økonomiske ansvar for sin reklamekampagne.

Forsikringsselskab konkurs
Efter at det i efteråret kom frem, at det engelske forsikringsselskab var gået konkurs, opstod der nemlig tvivl om, hvorvidt kunderne overhovedet fik de penge, som de blev lovet i 1991.

Siden har Serviceringen forhandlet en aftale med stumperne af forsikringsselskabet og sendt resten af regningen til de forretninger, som dengang deltog i kampagnen.

Tilbage er nu, hvor mange kunder der får at vide, at deres garantibevis er ugyldigt på grund af kaffepletter og bøjede hjørner. Torben Mouritsen fra Serviceringen siger, at det kun drejer sig om et fåtal.

Flere brugte samme fidus
Også Fona, Tæppeland, 2tal og Larsen Rejser - som i dag er en del af Alletiders Rejser - brugte i 1991 samme reklamefidus. Tæppeland og 2tal har lovet at betale pengene retur i april og maj, mens informationschef Georg Julin hos Alletiders Rejser oplyser, at de indledte tilbagebetalingen for »et par uger siden«.

(28. feb 2002 kl. 22:30)


BS00005A.gif (2466 bytes)

©2001-2002 

Dette er en serviceside uden ansvar. Indholdet stammer bl.a. fra dagspressen, i redigeret form. Siden bliver nedtaget, når alle har fået deres penge.